Ved deltagelse i AFCON Danmark 2026 accepterer du følgende vilkår og betingelser. Disse gælder for alle deltagere, hold og billetkøbere.

1. Ændringer og aflysning

Congo’s Youth Danmark forbeholder sig retten til at ændre dato, tid, sted, format og øvrige praktiske forhold for turneringen, hvis nødvendigt.

Ved aflysning:

  • Ved fuld aflysning af turneringen (f.eks. pga. ekstra ordinære situationer, vejrforhold eller uforudsete forhold) vil billetprisen blive refunderet.
  • Eventuelle andre udgifter (rejse, mad, tøj, mv.) dækkes ikke af arrangørerne.

Ved ændringer:

  • Ved ændring af dato eller lignende vil køberen blive informeret hurtigst muligt. Købte billetter vil fortsat være gyldige. Ønsker man at annullere sin deltagelse pga. ændringer, skal dette ske skriftligt inden for 7 hverdage via følgende kontaktformular.

2. Billetter og betaling

  • Billetterne sælges kun via de officielle kanaler.
  • Billetterne må gerne gives væk eller videresælges, men sker på eget ansvar.
    • Vi opfordrer til, at man hører sine bekendte, om de kan bruge ens billet.
  • Der ydes ikke refundering ved udeblivelse eller frivillig framelding fra deltagerens side.
  • Ved mistet eller slettet billet kontakt os hurtigst muligt via kontakt@congosyouth.dk.

3. Adfærd og ansvar

  • Alle deltagere forpligter sig til at udvise god sportsånd og respekt.
  • Arrangørerne forbeholder sig retten til at bortvise deltagere eller hold ved usportslig opførsel.
  • Deltagelse sker på eget ansvar. Congo’s Youth Denmark er ikke ansvarlig for skader eller tab af ejendele.
  • Arrangørene forbeholder sig retten til at tage kontakt til politiet i tilfælde af uroligheder eller ulovlig adfærd.

4. Foto- og videobrug

  • Ved deltagelse accepterer man, at billeder og videooptagelser fra turneringen kan bruges af Congo’s Youth Danmark til kommunikation og markedsføring.