Ved tilmelding som frivillig til AFCON Danmark 2026 accepteres følgende vilkår:

1. Generelt

  • Turneringen afholdes 1. august 2026 og arrangeres af Congo’s Youth Denmark.
  • Eventet er non-kommercielt og bygger på frivilligt engagement og fællesskab.
  • Frivillige spiller en afgørende rolle i afviklingen og stemningen på dagen.

2. Forventninger og ansvar

  • Som frivillig forpligter du dig til at møde til tiden og varetage dine opgaver efter aftale.
  • Opgaverne kan fx være: scanning af billetter, sceneopsætning, publikumsstyring, opsyn, hjælp til madboder, oprydning mm.
  • Du vil få tildelt en ansvarsperson, som du kan gå til med spørgsmål før og under arrangementet.

3. Kommunikation

  • Der vil være informationsmøder og materialer forud for turneringen.
  • Vi forventer, at du læser det tilsendte materiale og holder dig opdateret via vores interne kanaler.

4. Ændringer og aflysning

  • Congo’s Youth Denmark forbeholder sig retten til at ændre i program, tidspunkt og frivilligopgaver.
  • I tilfælde af aflysning pga. uforudsete hændelser (fx vejr, force majeure), vil frivillige blive orienteret hurtigst muligt.

5. Refusion og honorar

  • Der ydes ikke løn for frivilligt arbejde, medmindre andet er specifikt aftalt på forhånd.

6. Tryghed og arbejdsmiljø

  • Alle frivillige skal optræde professionelt og respektfuldt over for gæster, deltagere og øvrige medhjælpere.
  • Frivillige har ret til pauser og et trygt arbejdsmiljø. Uacceptabel adfærd tolereres ikke og kan føre til, at man bliver bedt om at forlade arrangementet.